ÅRETS SMV
Hylder ildsjælene bag resultaterne
Hvad er Årets SMV?
Med kåringen Årets SMV hylder vi ildsjælene bag de små og mellemstore virksomheder – og du kan være med hele vejen.
Ved at indstille din egen kandidat og efterfølgende deltage i afstemningen kan du være med til at bestemme, hvem der løber med sejren i sidste ende. Vi mener, at personerne i de danske SMV’er er rygraden i dansk erhvervsliv og fortjener mere opmærksomhed, end de får i dag.
Det laver vi nu om på! Og vi håber, du vil hjælpe med at støtte op om det til Årets SMV.
Der er lukket for indstillinger til Årets SMV 2025! Hvad er det næste, der sker?
Frem til den 7. marts interviewer vi udvalgte, indstillede kandidater for at høre mere om deres arbejde og hvad, der gør dem til noget særligt, når det handler om at lede en virksomhed, sidde i en bestyrelse eller gå forrest indenfor ESG-arbejdet.
Processen til Årets SMV

Indstilling af kandidater
8. januar – 15. februar
I denne periode er der åbnet for indstillinger. Husk, at alle kan indstille den eller de personer, de mener fortjener retten til at kalde sig vinder af én af de tre Årets SMV-priser.

Interviews med kandidater
13. januar – 7. marts
Vi gennemfører løbende interviews med udvalgte, indstillede kandidater frem til deadline.

Finalisterne udvælges
17. marts – 21. marts
Juryen bedømmer og udvælger tre finalister i hver kategori blandt de indstillede kandidater. Vi producerer en profilfilm om hver af de ni finalister, inden afstemningen åbner.

Afstemningen er åben
23. april – 8. maj 12.00
Du har mulighed for at stemme på de finalister, du mener bør vinde i hver kategori. Du kan stemme via SMS.

Årets SMV 2024 awardshow
15. maj
Til awardshowet præsenterer vi de tre finalister i hver kategori, og vi kårer vinderne i hver kategori baseret på juryens stemmer og resultatet af online afstemningen.
Kåringer til Årets SMV
Årets SMV – Direktør
Årets SMV – Direktør gives til en direktør eller samlet direktion, der har formået at skabe positiv udvikling og vækst ved at udvikle virksomheden til gavn for ejer, kunder, medarbejdere og andre interessenter.
Den vindende direktør/direktion er visionær og modig, motiverer sit team, for succes opnås bedst gennem teamwork og en fælles vision.
Årets SMV – Bestyrelse
Årets SMV – Bestyrelse gives til en samlet bestyrelse, en formand eller et medlem, der aktivt og passioneret har været der for ledelsen og virksomheden – også når strategien skal eksekveres.
Kåringen går til en samlet bestyrelse eller et bestyrelsesmedlem, der på baggrund af kompetencer og forståelse for ejerskabet, ledelsen og virksomhedens situation har bidraget til en positiv udvikling og vækst.
Årets SMV – ESG Frontrunner
Årets SMV – ESG Frontrunner gives til en person eller et team, der har haft en nøglerolle i at sikre, at en SMV er gået aktivt ind i arbejdet med ESG, og som har sikret, at ESG-indsatsen er blevet implementeret succesfuldt. Det kan være en større indsats på tværs af de tre områder (miljøforhold, socialt ansvar og virksomhedsledelse) – eller en gennemarbejdet og stærkt implementeret indsats for et af områderne.

Hvem står bag?
Helt fra begyndelsen har ønsket med Årets SMV været at hylde personerne i SMV’erne – rygraden i dansk erhvervsliv.
Initiativtager til Årets SMV er bestyrelsesnetværket Asnet.
Årets SMV er et nonprofit arrangement, der kun kan lade sig gøre, fordi en række organisationer i form af vores Partnere støtter op om projektet og det formål, vi repræsenterer.
Sammen skaber de et forum, der giver mulighed for at hylde de personer, der hver dag knokler for at skabe imponerende og inspirerende resultater til gavn for os alle sammen.