OM ÅRETS SMV
Vær med til at hylde ildsjælene i danske SMV’er
Hvad er Årets SMV?
Menneskene bag de små og mellemstore virksomheder, SMV’er, fortjener større anerkendelse og hyldest for deres indsats – fordi de er rygraden i dansk erhvervsliv.
Årets SMV vil derfor gerne hylde og fejre de personer, der er med til drive og udvikle de små og mellemstore virksomheder i Danmark. Og det vil vi gøre med manér.
Mennesker til mennesker
Årets SMV er åben og tilgængelig for alle. Det betyder, alle har muligheden for at indstille personer og teams til Årets SMV, og alle har mulighed for at få indflydelse på udvælgelsen af vinderne gennem internetafstemninger. Indstil din kandidat her.
På den måde vil vi skabe et forum, hvor kåringerne gives af mennesker til mennesker frem for virksomheder til andre virksomheder. Desuden søger Årets SMV støtte og opbakning hos mange forskellige samarbejdspartnere. Se vores partnere og sponsorerer for Årets SMV her.
Hvem står bag?
Årets SMV er et nonprofit arrangement, der kun kan lade sig gøre, fordi en række virksomheder i form af vores Premium Partnere støtter op om projektet og det formål, vi repræsenterer.
Rent praktisk bliver Årets SMV afviklet af nonprofit selskabet Årets SMV Aps, som er et selskab, der alene har til opgave at afvikle Årets SMV.
Tid til at ændre fokus
Det danske erhvervsliv er forudsætningen for det danske velfærdssamfund. Men dansk erhvervsliv er ikke en entydig størrelse. Der er mange forskellige interesser på tværs af geografi, brancher og størrelser.
En grov tommelfingerregel er, at der i Danmark er ca. 200 virksomheder på Børsen, 2000 store virksomheder med over 250 ansatte, 20.000 virksomheder med 10-250 ansatte og 200.000 virksomheder med under 10 ansatte.
De danske SMV’er beskæftiger halvdelen af alle privatansatte i Danmark og udgør 99 % af den danske virksomhedsmasse. Derfor udgør de en væsentlig forudsætning for, at vores samfund vækster og udvikler sig. Men deres betydning afspejles ikke i den offentlige debat. Her er det ofte de store virksomheder og iværksætterne, der fremhæves og har fået megen opmærksomhed de seneste år.
Det gør vi nu noget ved. Og du kan være med.
Hvem er Asnet?
Asnet er Danmarks største bestyrelsesnetværk. Vi er en nonprofitorganisation, der arbejder for at udvikle bestyrelsesarbejdet i små og mellemstore virksomheder.
Det gør vi ved at samle bestyrelsesmedlemmer fra hele landet med forskelligt erfaringsniveau i et netværk, der understøtter deres udvikling. Herudover tilbyder vi ejerledere i SMV’er professionel hjælp til at sammensætte den rette værdiskabende bestyrelse.
Vores passion er at udbrede og udvikle bestyrelsesarbejde, der har værdi for de små og mellemstore virksomheder i hele Danmark – vi mener nemlig, at disse virksomheder udgør rygraden af dansk erhvervsliv.
Vil du være partner?
Samarbejdspartnere
Da Årets SMV er et event, der søger at inkludere omverden og ikke lade sig styre af kommercielle interesser, søger vi støtte og opbakning hos mange forskellige samarbejdspartnere. Det kan være samarbejdspartnere, der hver især ønsker at understøtte formålet med Årets SMV og komme i dialog med de indstillede kandidater og eventdeltagere.
Vi tilbyder tre former for partnerskab: Premium Partner, Guld Partner og Sølv Partner.