Årets smv – Bestyrelse

Indstil din kandidat til årets smv 2026

Inden du indstiller…

Inden du indstiller din kandidat til Årets SMV, anbefaler vi, du læser betingelserne herunder igennem. Dermed sikrer du, at din indstilling lever op til kriterierne, og at din kandidat potentielt kan vinde prisen. På forhånd mange tak for din indstilling – det er det, der er grundlaget for, at vi kan afholde Årets SMV.

Parametre for bedømmelsen

Årets SMV – Bestyrelse gives til en samlet bestyrelse, en formand eller et medlem, der aktivt og passioneret har været der for ledelsen og virksomheden – også når strategien skal eksekveres. Kåringen går til en bestyrelse eller et bestyrelsesmedlem, der på baggrund af kompetencer og forståelse for ejerskabet, ledelsen og virksomhedens situation har bidraget til en positiv udvikling og vækst.

Bestyrelsen eller medlemmet bliver blandt andet bedømt på evnen til at levere på flere af nedenstående parametre

Forståelse for SMV-segmentet

Bestyrelsen/bestyrelsesmedlemmet udviser forståelse for de særlige udfordringer og muligheder, der specifikt ligger i SMV-segmentet, og de evner at håndtere udfordringerne og profitere af mulighederne.

Forståelse for det nære ejerskab.

Bestyrelsen/bestyrelsesmedlemmet evner at navigere i en virksomhed, der ofte er ejerledet. Bestyrelsen/bestyrelsesmedlemmet formår at balancere respekt for ejerens ønsker og drømme med en udfordrende tilgang, der skal optimere virksomhedens udvikling.

Udvikler virksomhedens strategi

Bestyrelsen/bestyrelsesmedlemmet tager det nødvendige proaktive ansvar til løbende at udvikle virksomhedens strategi med udgangspunkt i virksomhedens aktuelle situation, markedsposition og muligheder.

Sikrer udlevelse af virksomhedens strategi

Bestyrelsen/bestyrelsesmedlemmet tager initiativ til i samarbejde med den daglige ledelse at sikre, at virksomhedens strategi bliver omsat til konkrete handleplaner og følger op på, at handleplanerne bliver udlevet i virksomheden.

Stiller sig til rådighed for den daglige ledelse

Bestyrelsen/bestyrelsesmedlemmet afsætter den nødvendige tid til at kunne være til rådighed for den daglige ledelse, når der er behov for det.

Komplementerende kompetencer

Bestyrelsen er sammensat af personer, der hver især bidrager med unikke kompetencer, der komplementerer hinanden, så den samlede bestyrelse favner bredt. Bestyrelsen evner at bringe disse komplementerende kompetencer i spil, så de skaber værdi for virksomheden.

Unikke kompetencer

Bestyrelsen/bestyrelsesmedlemmet bidrager med unikke kompetencer, der passer særligt godt ind i netop den virksomhed de er tilknyttet. Det kan f.eks. Være kompetencer inden for virksomhedens branche, behov for hjælp til vækst, hjælp til internationalisering eller andet.

Generelle kriterier

For at komme i betragtning til de forskellige kåringer skal personerne – ene eller som team – arbejde i små og mellemstore virksomheder, der opfylder følgende objektive betingelser:

  • Virksomheden skal have mellem 10 og 250 ansatte
  • Virksomheden skal have eksisteret i mindst 3 år på indstillingstidspunktet
  • Omsætningen må maks. være 50 mio. EUR og balancen maks. 43 mio. EUR
  • Virksomheden skal have en godkendt revisor tilknyttet

Indstillinger til Årets Bestyrelse

Indstil din kandidat til “Årets Bestyrelse” nedenfor. Felter markeret med * skal udfyldes.

Indstillinger til Årets Bestyrelse

Der er lukket for indstillingerne til “Året SMV – Bestyrelse” 2026, og vi har fundet en vinder. Læs, hvem der vandt, her.

Vil du indstille en person eller et team til Årets SMV 2027?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev – så giver vi besked, når du kan indstille en kandidat.

Vinder af Årets Bestyrelse 2026

Se videoen med vinderen

Carsten Wædeled

Bestyrelsesformand i HB Products A/S