Inden du indstiller din kandidat til Årets SMV, anbefaler vi, du læser betingelserne herunder igennem. Dermed sikrer du, at din indstilling lever op til kriterierne, og at din kandidat potentielt kan vinde prisen. På forhånd mange tak for din indstilling – det er det, der er grundlaget for, at vi kan afholde Årets SMV.
Parametre for bedømmelsen
Årets SMV – ESG Frontrunner gives til en person eller et team, der har haft en nøglerolle i at sikre, at en SMV er gået aktivt ind i arbejdet med ESG, og som har sikret, at ESG-indsatsen er blevet implementeret succesfuldt. Det kan være en større indsats på tværs af de tre områder (miljøforhold, socialt ansvar og virksomhedsledelse) – eller en gennemarbejdet og stærkt implementeret indsats for et af områderne
ESG Frontrunneren bliver blandt andet bedømt på evnen til at levere på flere af nedenstående parametre
Er drevet af ESG
ESG Frontrunneren er drevet af ESG og evner at få ESG-indsatserne til at bidrage positivt til virksomhedens kerneområder.
Går forrest i virksomhedens ESG-arbejde
ESG Frontrunneren optræder som rollemode for hele organisationen i forhold til virksomhedens ESG-indsatser.
Går den ekstra mil i ESG-arbejdet
ESG Frontrunneren har i en eller flere konkrete ESG-indsaster i virksomehden leveret mere end man kunne forvente i forhold til medarbejderens rolle i virksomheden.
Har ændret virksomhedens kernedrift til bedre at leve op til moderne ESG-standarder
ESG Frontrunneren har taget initiativ til og gennemført succesfuld omlægning af indkøb, produktion, produkter og eller salg til i højere grad at leve op til moderne ESG-standarder, så virksomheden i dag er blandt de førende inden for egen branche.
Skabt motivation for ESG-arbejdet i virksomheden
ESG Frontrunneren har igennem egen passion og viste resultater på ESG-området skabt en ånd i hele virksomheden, der motiverer til yderligere fokus på ESG-opmrådet.
Kommunikerer omkring resultater og fremadrettet plan på ESG-området
ESG Frontrunneren involverer hele organisationen i ESG-arbejdet ved kontinuerligt at synliggøre ESG-mål og -indsatser for virksomheden og løbende at vise opnåede resultater på området.
Har medvirket til at flytte hele branchen inden for ESG-området
ESG Frontrunneren har via egne skabte resultater på ESG-området opnået en udvikling af egen virksomhed, der har inspireret eller presset andre aktører i markedet til at intensivere arbejdet med ESG.

Generelle kriterier
For at komme i betragtning til de forskellige kåringer skal personerne – ene eller som team – arbejde i små og mellemstore virksomheder, der opfylder følgende objektive betingelser:
-
Virksomheden skal have mellem 10 og 250 ansatte
-
Virksomheden skal have eksisteret i mindst 3 år på indstillingstidspunktet
-
Omsætningen må maks. være 50 mio. EUR og balancen maks. 43 mio. EUR
-
Virksomheden skal have en godkendt revisor tilknyttet

Indstilling til Årets ESG Frontrunner
Indstillingerne til “Årets ESG” er nu afsluttet. For at holde dig opdateret, opfordrer vi dig til at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Du kan tilmelde dig her:
Vinder af Årets ESG Frontrunner 2024
Se videoen med vinderen
Kasper Larsen
KLS PurePRint A/S