Årets Direktør

Indstil din kandidat til årets smv 2024 herunder

Inden du indstiller…

Inden du indstiller din kandidat til Årets SMV, anbefaler vi, du læser betingelserne herunder igennem. Dermed sikrer du, at din indstilling lever op til kriterierne, og at din kandidat potentielt kan vinde prisen. På forhånd mange tak for din indstilling – det er det, der er grundlaget for, at vi kan afholde Årets SMV.

Om kåringen

Med prisen ‘Årets Direktør’ hylder vi en person eller et team fra topledelsen af en SMV, som har opnået mærkbar succes. Kender du en topleder eller en samlet topledelse, der har turdet tænke nyt og samtidig formået at skabe solid fremgang og en sund økonomi i deres virksomhed? Så fortjener de et skulderklap, og det kan du give med en indstilling!

Med udgangspunkt i ambitionerne og motivationen bag Årets SMV – at hylde ildsjælene i dansk erhvervsliv – fremhæver ‘Årets SMV – Direktør’ en person eller et team, der fortjener stor anerkendelse for deres indsats og bedrifter.

‘Årets SMV – Direktør’ gives til en ildsjæl eller en gruppe af ildsjæle, der har formået at skabe solid fremgang ved at udvikle virksomheden til gavn for kunder, medarbejdere og andre interessenter. Prisen dedikeres til en eller flere personer, der på baggrund af deres indsatser har skabt en sund økonomi og en god arbejdsplads.

Parametre for bedømmelsen

Vinderen af denne kategori skal via sit arbejde score højt på flere af nedenstående parametre:

 

  • Skabe stærke og synlige resultater, der bl.a. kommer til udtryk ved jobskabelse og omsætningsvækst
  • Udvikle virksomheden
  • Udvikle en stærk, understøttende virksomhedskultur
  • Gå forrest med en tydelig personlighed
  • Udvikle og udnytte kompetencerne hos medarbejderne
  • Er nytænkende og på forkant med udviklingen.
  • En stærk konkurrencekraft skabt ved systematisk at fokusere på virksomhedens styrker, således at den ønskede markedsposition er skabt på de udvalgte markeder.

Generelle kriterier

For at komme i betragtning til de forskellige kåringer skal personerne – ene eller som team – arbejde i små og mellemstore virksomheder, der opfylder følgende objektive betingelser:

 

  • Virksomheden skal have mellem 10 og 250 ansatte
  • Virksomheden skal have eksisteret i mindst 3 år på indstillingstidspunktet
  • Omsætningen må maks. være 50 mio. EUR og balancen maks. 43 mio. EUR
  • Godkendt revisor skal have været inde over regnskabet.

Indstilling til Årets Direktør

Der er lukket for indstillinger. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med i hvad der sker. 

Vinder af Årets Direktør 2023

Se videoen med vinderen

#

Signe Cederstrøm

Resino Inks A/S