Vinderen af Årets SMV – Direktør

Dan Hermansen, Direktør, MyDefence Aps

Vinder af Årets Direktør 2025:

Dan Hermansen, Direktør, MyDefence ApS

Det blev Dan Hermansen, der løb med sejren og titlen som Årets SMV 2025 – Direktør. En titel, han ikke ligefrem havde regnet med at få:

Det var virkelig nogle dygtige kandidater, jeg var oppe imod, så jeg havde ikke regnet med at vinde i det felt. Så det er en rigtig god fornemmelse at vinde, og det giver helt sikkert noget blod på tanden. Men det er lige så meget et skulderklap til mine medarbejdere. Jeg ved godt, at det er en direktørpris, men det kræver jo en holdindsats at lykkes som virksomhed, så man overhovedet kan komme i betragtning til sådan en pris her,” fortæller Dan.

Selv om det er en holdindsats at lykkes som virksomhed, skal holdet sættes af nogen – og det er netop noget, som Dan har brugt meget tid på:

“Hvis ikke, vi havde gode medarbejdere, der brænder for at redde liv, stod vi ikke her. Så prisen er også et bevis , at jeg har ramt rigtigt med dem, vi har ansat, og den måde, vi driver det . De sidste par år har jeg brugt rigtig meget energi at skabe et rigtig godt lederteam, jeg også kan tage ud og lave alt muligt andet end at drifte virksomheden, for det har vi et rigtig godt team til.”

Det kommer også til udtryk, når man spørger én af hans medarbejdere:

“Dan formår at skabe en hverdag med ro og klar retning, hvor man føler sig hørt og inddraget. Det gør det nemt at bringe sit bedste i spil – og vide, at det bliver værdsat.”

 

Taknemmelig for anerkendelsen

Både indstillingen og sejren kom bag på Dan:

“Jeg kendte godt lidt til Årets SMV inden, jeg blev indstillet. Men jeg tænkte faktisk, at det var nok for andre, fordi vi er fokuserede på et marked uden for Danmarks grænser. Men jeg blev meget glad for at blive indstillet – at der var nogen, der tænkte på mig i den sammenhæng. Det betyder meget, at nogen værdsætter mit arbejde,” fortæller han.

Om en virksomhed har fokus det danske eller et udenlandsk marked er ikke vigtigt for, om man kan komme i betragtning til Årets SMV. Det helt centrale omdrejningspunkt er at hylde personerne, der går forrest og skaber resultater. Det synes Dan er en rigtig god ide:

“Årets SMV er en supergod ide, fordi der netop er meget fokus de store virksomheder i C20. Men langt de fleste mennesker arbejder jo i de små og mellemstore virksomheder, jeg synes virkelig, det er rigtig godt at sætte pris SMV’ernes arbejde. Jeg har arbejdet meget for det i forsvarsindustriens regi, hvor jeg har lavet noget bestyrelsesarbejde i Dansk Industri, hvor vi netop har fået stablet en SMV-gruppe benene af samme årsag for at sikre, at alle bliver hørtogså rent politiskog kommer med.” 

Kåring af Dan Hermansen - Årets SMV 2025
Dan Hermansen - vinder af Årets SMV 2025

Derfor valgte juryen Dan Hermansen

Under Dans ledelse har MyDefence på bare ét år – fra 2023 til 2024 – tredoblet sit overskud og styrket sin internationale tilstedeværelse med åbning af kontorer i USA og Ukraine. Flere nye lokationer er allerede på tegnebrættet, og fremtiden ser lovende ud for den nordjyske virksomhed med internationale ambitioner.

Det sagde juryen om Dan i deres bedømmelse af ham som finalist:

“Dan har med et teambaseret og energisk ledelsesfokus opnået imponerende resultater i MyDefence. En virksomhed, der har som mål at redde liv ved at beskytte imod misbrug af droner. Dan har været med fra starten og har både opbygget virksomheden og kautioneret for den i ti år – en investering, han helhjertet tror på.

Dan har en målrettet tilgang til finansiering, hvilket bla. ses i hans evne til at rejse kapital under en krise og gennemføre strukturerede salgsprocesser. Udover et stort fokus på ESG, har Dan sørget for, at medarbejderne får del i vækstrejsen, hvilket har skabt et stærkt engagement og fælles drive mod fremtidige mål. Kombinationen af passion, struktur og ansvarlig ledelse har været afgørende for MyDefences succes i en dynamisk og højaktuel branche, hvor Dan spiller en central rolle.”

Med trofæet på hylden og blod på tanden ser Dan og hele MyDefence-teamet nu frem mod nye teknologiske landvindinger og udvidelse på nye markeder i 2025 og frem.