Vinderne af  Årets SMV 2022 

Se hvem der løb med priserne fra Årets smv 2022 herunder

Den 31. marts 2022 blev Årets SMV afholdt for første gang

#

Se videoen fra dagen her

Vinderen af Årets SMV – Bestyrelse

Bestyrelsen i Logitrans

Bestyrelsen i Logitrans

“Det er super godt, det her. Det er så dejligt. Vi har hverken forberedt takketale eller fejring eller noget som helst, selv om vi da syntes, at vi havde en god sag. Det er jo en stor anerkendelse af den måde, vi driver vores bestyrelse på og et stort skulderklap for den indsats, vi gør måned efter måned i virksomheden.

Der er altid emner, der er vigtige i en bestyrelse – men lige præcis diversitet er et emne, vi har behandlet rimeligt intensivt i bestyrelsen, fordi det er med til at udfordre den der konformitet med halvgamle hvide mænd i bestyrelserne.

Derfor betyder det rigtig meget at blive anerkendt for vores arbejde og den store tillid og det store ansvar, som familien, der ejer Logitrans, har vist og overladt til os. Det er fantastisk.” 

Peter Duch-Svenson (på vegne af bestyrelsen i Logitrans)

Vinderen af Årets SMV – ESG Frontrunner

Shaun Russell

Adm. Direktør, Skandinavisk SR ApS

“Jeg er meget overvældet for at være ærlig. Det er helt uventet, for jeg synes der er så mange danske firmaer, som gør det rigtig godt inden for ESG. Der er en virkelig høj standard, som vi prøver at holde trit med, så jeg tror vores team bliver enormt stolte over prisen som ESG Frontrunner.

Det er en anerkendelse, der kom fra en uventet side, men det giver os en selvsikkerhed i forhold til at fortsætte vores arbejde. Sådan tror jeg også, de andre finalister har det, og der er Årets SMV bare et rigtig godt initiativ, fordi SMV’erne ofte bliver overset, selv om de ofte er mere agile og formålsdrevne end store corporate virksomheder.

Så jo mere opmærksomhed, der kan blive skabt omkring de små og mellemstore virksomheder, des bedre tror jeg det er for både Danmark og virksomhederne selv.”

Vinderen af Årets SMV – Direktør

Henrik Høgh

Direktør, Jydsk Plade Bearbejdnings Center

“At have vundet titlen som Årets SMV – Direktør er en stor anerkendelse af mit arbejde og den ledelse, jeg driver. Det er jeg faktisk meget stolt af, og jeg havde ærligt talt slet ikke regnet med det, så det kommer helt bag på mig.

Jeg var helt sikker på, at det var én af de andre finalister, der løb med sejren, fordi det var et rigtig stærkt felt med gode værdier og gode resultater, så hvorfor skulle det lige være mig? Det er meget overvældende.

Og selv om der står “Direktør” på prisen, er det lige så meget mine medarbejderes fortjeneste, for de leverer en rigtig høj indsats. Jeg ville gerne have haft dem alle med, for vi gør rigtig mange ting sammen, så vi skal helt sikkert hjem og fejre det med dem.”

Vil du støtte Årets SMV 2023?

Derfor bør du støtte

Hos Årets SMV ønsker vi at opnå bred støtte og opbakning blandt samarbejdspartnere, og derfor tilbyder vi sponsor- og partneraftaler med en lav investering for dig.

Er de 20.000 SMV'er med 10-250 ansatte blandt din virksomheds målgrupper, så er Årets SMV en god mulighed for at gøre din virksomhed og jeres produkter og ydelser mere kendte i denne målgruppe.