Årets SMV – Bestyrelse

Indstil din kandidat herunder

Inden du indstiller…

Inden du indstiller din kandidat, anbefaler vi, du læser betingelserne herunder igennem. Dermed sikrer du, at din indstilling lever op til kriterierne, og at din kandidat potentielt kan vinde prisen. På forhånd mange tak for din indstilling – det er det, der er grundlaget for, at vi kan afholde Årets SMV.

Om kåringen

Med Årets SMV – Bestyrelse skal vi hylde en samlet bestyrelse, en formand eller et medlem. Prisen går til en bestyrelse eller et bestyrelsesmedlem, der på baggrund af kompetencer og forståelse for topledelsens og virksomhedens situation har bidraget til en positiv udvikling og vækst. Lyder det som nogen, du kender?

Bestyrelsen er et utroligt vigtigt organ i en SMV, hvor direktøren/direktionen og ledelsen har behov for sparring til de større beslutninger i virksomheden. Derfor er det på sin plads at dedikere en pris, der anerkender netop dette organ.

Med Årets SMV – Bestyrelse hyldes en samlet bestyrelse, en formand eller et medlem, der aktivt og passioneret har været der for ledelsen og virksomheden – også når strategien skal eksekveres. Denne kåring går til en bestyrelse eller et bestyrelsesmedlem, der på baggrund af kompetencer og forståelse for ledelsens og virksomhedens situation har bidraget til en positiv udvikling og vækst. Med denne kåring hylder vi en person eller gruppe af personer, der har formået at skabe et stærkt og kontinuerligt samarbejde mellem virksomhedens ledelse og dem selv – til gavn for virksomhedens fortsatte udvikling.

Parametre for bedømmelsen

Bestyrelsen eller medlemmet bedømmes på evnen til at levere på flere af nedenstående parametre:

 

  • Er sammensat med komplementerende teamkompetencer
  • Forstår markedet og er tæt på driften
  • Yder en stærk understøttelse af direktionen
  • Bidrager aktivt og visionært til den strategiske udvikling
  • Gennem løbende udvikling afsættes den nødvendige tid til opgaverne
  • Gør en forskel som bestyrelsesmedlem i flere SMV’er
  • Går forrest og tager initiativ
  • Bidrager med en unik kompetence.

Generelle kriterier

For at komme i betragtning til de forskellige kåringer skal personerne – ene eller som team – arbejde i små og mellemstore virksomheder, der opfylder følgende objektive betingelser:

 

  • Virksomheden skal have mellem 10 og 250 ansatte
  • Virksomheden skal have eksisteret i mindst 3 år
  • Godkendt revisor skal have været inde over regnskabet.

Indsend din indstilling her